
Dykkerklokken event samlede mere end 60 dykkere i Frederikshavn
Hvert år arrangeres der et sted i landet et stort dykkerevent, hvor dykkere mødes og udforsker det lokale områdes specielle og gode dykkerspots. I år var det Frederikshavn Sportsdykkerklub, der var arrangør og havde inviteret dykkere fra hele landet til Frederikshavn. Formålet er først og fremmest, at en lokal klub kan vise sine bedste lokale dykkerspots frem for andre dykkere og klubber, og dernæst, at der kan skabes socialt samvær og nye bekendtskaber og netværk på tværs af klubberne.