I en undersøgelse, hvor man observerede hvidhajers adfærd i overfladen ved dykning i bur omkring Guadalupe Island i Mexico, dokumenterede forskere en række forskellige adfærdsmønstre og parametre, f.eks. betydningen af hver enkelt hajs længde og modenhed for om den fangede den tilbudte lokkemad eller ej. Den relative størrelse af hajer spillede også en vigtig rolle i sociale interaktioner mellem individer, hvor mindre hajer gav plads til større, også i de tilfælde, hvor de mindre hajer ankom først til et specifikt sted.

I løbet af i alt 87 dage i 2012-2014 blev adfærden af 106 hvidhajer dokumenteret. De fleste (63 %) af de observerede hajer var unge individer og 37 % blev betragtet som kønsmodne. Størstedelen af hajerne var hanner (71%).

En række adfærdsmønstre

Forskerne klassificerede hajernes interaktioner i 11 typer af adfærd såsom paradering, tæt inspektion, vandret angreb, lodret angreb, lokkemadfangst, fodring, ikke-fodring, bøjefangst, møde, flugt og ophold. Kønsmodne hanner havde en tendens til at lave mere paradering, tætte inspektioner og horisontale angreb, mens umodne hunner havde en tendens til at udføre flere lodrette angreb. Der var ingen forskel i adfærd mellem ældre og yngre hanner.

Forskerne fandt ud af, at hajerne udviste en simpel stimulus-responsrefleks, et mønster relateret til fodring, og advarede imod bevidst fodring af enkelte hajer da det kunne få hvidhajer til at associere både med fodring. Dette kan få negative indvirkninger på økoturismen.

Standardiseret metode

Denne undersøgelse var den første etologiske analyse i Guadalupe, af hvidhajers adfærd, når de samles på åbent hav. (Etologi: studiet af dyrs adfærd). Undersøgelsen mundede ud i en standardiseret metode til undersøgelse af hvidhajer i lokkesituationer, som vil kunne anvendes i andre sammenhænge.

Da hvidhajer er en sårbar art, foreslog forskerne, at flere undersøgelser af denne type vil kunne hjælpe med at forbedre overvågningen, forvaltningen og bevarelsen af hajerne.