Annonce

Økologi & Viden

sæl
Spættet sæl kan være svær at skelne fra gråsæl, men spættet sæl er mindre og langt mere almindelig. Den kan blandt andet kendes på de skråtstillede næsebor.

Hvis du finder en sæl, død eller levende

Er sælen levende skal man simpelthen lade den være i fred og holde god afstand, hvis den ikke allerede er stukket af. Nyd i stedet synet og gå ikke så tæt på at det skræmmer eller stresser dyret, hvilket man et stykke hen ad vejen kan aflæse af dens kropssprog.

Sælen kan være kommet op på stranden for at hvile, og så skal man lade den gøre det. Der kan også være tale om en unge, der venter på at moderen, som er ude for at søge føde, så hun kan producere mælk til ungen, vender tilbage. Det kan være at ungen hyler hjerteskærende, men det er normalt.

Sea urchins move slowly, crawling with tube feet, and also propel themselves with their spines
Søpindsvin bevæger sig langsomt, kravler med rørfødder og driver også sig selv med deres rygsøjler.

Søpindsvin ser med hele kroppen

Ifølge en undersøgelse, der blev publiceret i det videnskabelige tidskrift Journal Proceedings of the National Academy of Sciences, har det vist sig at søpindsvin kan bruge hele deres krops overflade som enorme øjne.

Forskere har længe vidst, at marine hvirvelløse dyr reagerer på lys uden at besidde nogen åbenlyse øjenlignende strukturer, hvilket rejste spørgsmålet om, hvordan dyrene evnede at se.

Store hvide hajer (Carcharodon carcharias) udviser en række forskellige adfærd afhængigt af deres køn og modenhed.
Store hvide hajer (Carcharodon carcharias) udviser en række forskellige adfærd afhængigt af deres køn og modenhed.

Hvad tænker hajer om dykkere i bure?

I en undersøgelse, hvor man observerede hvidhajers adfærd i overfladen ved dykning i bur omkring Guadalupe Island i Mexico, dokumenterede forskere en række forskellige adfærdsmønstre og parametre, f.eks. betydningen af hver enkelt hajs længde og modenhed for om den fangede den tilbudte lokkemad eller ej. Den relative størrelse af hajer spillede også en vigtig rolle i sociale interaktioner mellem individer, hvor mindre hajer gav plads til større, også i de tilfælde, hvor de mindre hajer ankom først til et specifikt sted.

Både størrelse og sult fik rejerne til at innovere for at få mad, men kun under visse omstæn-digheder.
Både størrelse og sult fik rejerne til at innovere for at få mad, men kun under visse omstæn-digheder.

Sultne rejer bliver klogere

Tilpasninger af adfærd sætter dyr i stand til at klare ændringer i miljøet. Forskning i sådanne tilpasninger har fokuseret på dyreliv på land- i og ferskvands, men få organismer oplever miljøvariationer så ekstreme som dem, der lever i kystzoner, hvor fysiske og sociale forhold kan ændre sig dramatisk på få øjeblikke.

Det gælder i høj grad for rejer der tilbringer det meste af deres livscyklus i klippebassiner langs kysten. Disse bassiner varierer meget i størrelse og hvor meget mad de indeholder.

Søsalat, som er en grønalge, vokser langs kysterne

Tyve arter af søsalat fundet i Skagerak og Østersøen

Søsalat, som er en grøn makroalge af slægten Ulva, er almindeligt forekommende næsten overalt mellem Skagerak og Østersøen.  Planten formerer sig let og vokser hurtigt, hvilket gør den interessant for en ekspanderende akvakultursektor.  Søsalat kan både anvendes i produktion af fødevare og har forskellige biokemiske anvendelser.

Ribbon weed, Posidonia australis, meadow in Shark Bay, Western Australia
Ribbon weed, Posidonia australis, meadow in Shark Bay, Western Australia

En enkelt ålegræs plante dækker 180km

Large, perennial, seagrass meadows of the Poseidon’s ribbon weed and the wire weed (Amphibolis antarctica) dominate much of the marine ecosystem in the UNESCO World Heritage Site of Shark Bay, Australia.

Two years ago, scientists discovered some of the seagrass there was a clone of a Poseidon’s ribbon weed (Posidonia australis) that had 40 chromosomes instead of the typical 20. They think half those chromosomes may come from the ribbon weed and half from an unknown species.

Havkat

Wolffish, Anar­hichas lupus
Almindelig Havkat, Anar­hichas lupus

Havkatten, som er let genkendelig på grund af dens drabelige hoved med det uhyggelige tandsæt, kan vi møde i danske farvande indtil den vestlige Østersø. Havkatte er en familie på fem arter af pigfinnefisk, der findes i det nordlige Stillehav og Atlanterhav hvoraf tre lever ud for Nordvesteuropa. Fælles for alle arter er et veludviklet tandsæt og et kraftigt bid.