Er sælen levende skal man simpelthen lade den være i fred og holde god afstand, hvis den ikke allerede er stukket af. Nyd i stedet synet og gå ikke så tæt på at det skræmmer eller stresser dyret, hvilket man et stykke hen ad vejen kan aflæse af dens kropssprog.

Sælen kan være kommet op på stranden for at hvile, og så skal man lade den gøre det. Der kan også være tale om en unge, der venter på at moderen, som er ude for at søge føde, så hun kan producere mælk til ungen, vender tilbage. Det kan være at ungen hyler hjerteskærende, men det er normalt.

Lad under alle omstændigheder være med at gå hen til den eller røre den, da det kan skræmme moderen væk på grund af frygt for mennesker. Moderen kommer normalt ind og finder ungen én til to gange i løbet af natten, hvor der er fred og ro på stranden.

Hvis ungen ligger på samme sted i over et sted kan den dog være forladt. I så fald kan du kontakte Fiskeri- og Søfartsmuseet på tlf. 76 12 20 00. Det gælder også, hvis du finder, hvad du mener er en syg eller afkræftet sæl, som for eksempel hvis de har tydelige sår. Fiskeri- og Søfartsmuseet er, sammen med Naturstyrelsen, en del af Beredskabet for Havpattedyr, som overvåger sundheden blandt sæler og hvaler i Danmark. Beredskabet sørger bl.a. for en hurtig aflivning af syge og afkræftede sæler og hvaler.

Beredskabet hører også meget gerne fra dig, hvis du finder en død sæl eller hval. Tag et billede af dyret samt et skærmbillede af din kortapp som f.eks. Google Maps, når du står ved dyret. Notér gerne kendetegn ved findestedet og ring til Fiskeri- og Søfartsmuseet så snart som muligt.

Nogle af dyrene bliver indsamlet og undersøgt for sygdomme og dødsårsag, og der udtages prøver, der kan indgå i forsknings- og overvågningsprojekter. Alle oplysninger om de registrerede havpattedyr samles i en database, der administreres af Fiskeri- og Søfartsmuseet. Hvert år samles registreringerne i en beredskabsrapport.

Døde havpattedyr bliver ikke umiddelbart fjernet men efterlades normalt for at henfalde og indgå i naturens kredsløb. Kun ved større mængder af små, døde havpattedyr eller ved mistanke om smitsomme sygdomme som f.eks. sælpest kan der blive tale om oprydning og bortskaffelse.