Annonce

Siphonophore-kolonier svømmer ved at koordinere individernes vandstråler

Siphonophore-kolonier svømmer ved at koordinere individernes vandstråler

Kolonier af Siphonophores, en gruppe af kædelignende hydrozoer, koordinerer medlemmernes vandstråler for at optimere fremdrift og styring.

Nanomia bijuga siphonophore.

Nanomia bijuga hører til en gruppe organismer, der kaldes for physonect siphonophores, som er en gruppe af kædelignende hydrozoiske rovdyr, der er beslægtede med gopler, anemoner og koraller.

Denne sifonofor bevæger sig rundt i havet i kolonier, der måler omkring 30 centimeter i længden. Hver sektion i en koloni er en specialiseret gruppe af genetisk identiske individer, der udfører forskellige funktioner.

De jetproducerende medlemmer af physonect-kolonien, kaldet nektoforer, udgøres af genetisk identiske kloner, som er arrangeret i en fremdriftsenhed kaldet et nektosom, der fungerer som en motor for hele kolonien.

Unik koordination

Billede
Nanomia bijuga body structure. Credit: John H. Costello et al (Nature Comm. DOI: 10/1038/ncomms9158, 2015)

Hver nektofor producerer en vandstråle, ligesom dens større goplefætre. Men i modsætning til gopler med en enkelt stråle, kan en koloni have helt op til et dusin stråler, der driver den derhen, hvor den vil.

 Når nektophorer er små, kan de ikke producere meget fremdrift, så de bruger deres stråler til at dreje hele kolonien, fandt forskerne ud af. Denne koordinerede handling får kolonien til at skifte retning  meget hurtigt. Ved således at samarbejde, danner de en fremdriftsenhed, som er sjælden hos dyr.

Undersøgelsen viste også, at en nektofores alder og størrelse havde betydning for dens rolle i koloniens fremdrift. Nye knopper vokser frem i koloniens spids og skubber derved ældre og større nektoforer ned mod tentaklerne.

Jo større nektoforen er, jo længere og kraftigere er dens vandstråler, så de største individer for enden af klyngen producerer de kraftigste stråler og driver kolonien fremad.

Samtidigt sørgede de yngre, mindre nektoforer for at styre kolononien. Hyppige impulser fra deres svage stråler holdt kolonien på rette kurs.    

 

 

 

Kilde(r)
Nature Communications
Annonce