Ifølge en undersøgelse, der blev publiceret i det videnskabelige tidskrift Journal Proceedings of the National Academy of Sciences, har det vist sig at søpindsvin kan bruge hele deres krops overflade som enorme øjne.

Forskere har længe vidst, at marine hvirvelløse dyr reagerer på lys uden at besidde nogen åbenlyse øjenlignende strukturer, hvilket rejste spørgsmålet om, hvordan dyrene evnede at se.

Genetiske analyser af det californiske lilla søpindsvin har tidligere dokumenteret, at dyrene besidder et stort antal gener, der er ellers er forbundet med udviklingen af nethinden – det lysfølsomme væv, der beklæder det indre øjeæble hos mennesker og andre hvirveldyr. Når søpindsvinet har disse gener, betyder det, at de producerer et almindeligt forekommende øjeprotein ved navn opsin.

At se uden øjne

Sammenholdt med andre forskningsresultater førte det til en formodning om at søpindsvins evne til at se beror på fotoreceptorer, der er tilfældigt spredt udover deres hud, og som tilsammen fungerer som en nethinde.

Forskere mistænkte desuden, at dyrenes pigge fungerer i stil med de lysblokerende pigmenterede celler, der findes i de fleste dyrs øjne. Da fotoreceptorer i nethinden reagerer på lys uanset hvilken retning det kommer fra, er det de pigmenterede cellers funktion at blokere for det lys der kommer ind bag fra og fra siderne, så dyr kan "se", hvad der er foran dem.

Hvad man så nu har fundet ud af er, at der findes to forskellige grupper af børstelignende, fotoreceptorer koncentreret ved bunden og spidserne af den lilla søpindsvins mere end 1.400 rørformede sugefødder. Fødderne, der også er forsynet med sugekopper befinder sig på undersiden af søpindsvinets krop, bruges sammen med de bevægelige pigge til at bevæge sig rundt med.

Søpindsvin bruger deres sugefødder som nethinder og resten af deres kroppe til at skærme mod det øvrige indkommende lys.

Maria Ina Arnone

Fødder fungerer som nethinder

Søpindsvin bruger deres sugefødder som nethinder og resten af deres kroppe til at skærme mod det ekstra indkommende lys, forklarer Maria Ina Arnone, der er udviklingsbiolog ved Anton Dohrn Zoologiske Station i Napoli, Italien. Tidligere undersøgelser har desuden vist, at antallet og placeringen af pigge har betydning for skarpheden af deres syn, og dette nye fund "kan godt være en del af billedet," tilføjede Arnone.