Annonce

The Art of Risk

Navnet Richard Harris burde ringe en klokke hos de fleste dykkere, i hvert fald dem der følger bare minimalt med i nyhederne.

Richard Harris book cover
Forfatter(e)
Richard Harris
Udgiver/Forlag

• Publiceret: 5. juli 2023
• ISBN: 9781761106774
• 288 sider plus farveindlæg
• Bog: kr. 119,95. E-bog: kr. 164,95. Lydbog: kr. 269,95

Bogen kan bestilles hos: simonandshuster.com eller saxo.com

Dr Richard Harris var nemlig den australske anæstesilæge og tekniske dykker, som var en del af det team som, på mirakuløs vis, fik reddet samtlige medlemmer af det thailandske ungdomsfodboldhold ud af den thailandske Tham Luang hule, efter at holdet og dets træner blev overrasket og fanget bag stigende vandmasser dybt inde i hulen.

Dr Harris, også kendt som Harry blandt venner, stod for at bedøve drengene for, at de ikke skulle gå i panik når de, iført specielt tilpassede helmasker, en efter en blev svømmet ud af hulen af redderne. Alle tolv drenge og deres træner kom, imod alle odds, sikkert ud af hulen.

Hans ekspertise og rolige opførsel under pres var afgørende for succesen med redningsaktionen i Tham Luang-grotten, og han er blevet bredt anerkendt og fejret for sine bidrag.

Bedriften som bl.a. kastede en titel som Årets Australier af sig til Richard Harris og hans dykkermakker Craig Challen, samt en masse andre hædersbevisninger til teamet, er der siden både kommet en film ud af samt en Netflix serie med titlen Thai Cave Rescue.

Herudover har det også kastet nogle bøger af sig, og i sin nyeste bog The Art of the Risk tager Richard Harris et dybere kig på, hvorfor folk er tiltrukket af farlige aktiviteter, og hvad vi kan lære af deres erfaringer.

I bogen interviewer Richard Harris risikotagere, der deler hans filosofi om eventyr og spørger ind til, hvad det er der driver dem, og hvad det er ved at trodse døden, der kan være så livsbekræftende. Gennem udsagn fra soldater, piloter, bjergbestigere, bjergbestigere, dybhavsdykkere, sejlere, storbølgesurfere, brandmænd og rallybilracere – både professionelle og amatører – søger han at kaste lys over drivkraften bag den aktive jagt på fare. Hans samtaler hjælper os med at forstå disse menneskers motivationer, og hvorfor et liv uden risici ikke er et liv for disse personer.

Hvert medrivende indlæg er en mesterklasse i risikovurdering fra eksperternes egen mund: Hvordan man forbereder sig, hvornår man skal gå videre, og hvornår man skal sige nej. Det er hans opfattelse, at man ved at påtage sig ”de svære ting” kan presse sig selv lidt længere og udvikle større styrke, tapperhed og modstandskraft. Efter at have læst denne bog vil man aldrig vurdere risici på samme måde igen.

Om forfatteren

Anæstesilæge og huledykker Dr Richard ”Harry” Harris, SC, OAM, Australian of the Year 2019, arbejder for den sydaustralske medicinske afhentningsafdeling. Han har mere end 30 års erfaring med huledykning. Sammen med Craig Challen er han medforfatter til Against all Odds, en førstepersonshistorie om de heroiske australiere i centrum for den thailandske huleredning. Han er bosiddende i Adelaide.

Udgiver/Forlag

• Publiceret: 5. juli 2023

• ISBN: 9781761106774

• 288 sider plus farveindlæg

• Bog: kr. 119,95. E-bog: kr. 164,95. Lydbog: kr. 269,95

Bogen kan bestilles hos: simonandshuster.com eller saxo.com

Annonce