Annonce

Vi kan gøre gavn

Vi kan gøre gavn

De fleste af os dykker sikkert primært for fornøjelsens skyld, og fordi det er vores passion. Givet er det da også, at verdenen under overfladen kan give os nogle unikke oplevelser og indsigter i den del af vores vilde natur, som befinder sig ude af syne for de fleste.

Hvad der måske ikke umiddelbart springer så meget i øjnene, er de mange måder, som vi sportsdykkere kan gøre gavn.

I mange år har sportsdykkere givet en hånd med til at rydde havnebassiner, kanaler, søer og åer for diverse skrald, der har været smidt af miljøsvin. Og som formand Jesper var inde på i forrige nummer, kan vi bestræbe os på at indsamle og optage det plastik, som vi måtte støde på under vores færd under overfladen. Det er i hvert fald en start.

Men vi kan gøre meget mere end det. Som beskrevet flere steder i dagspressen har der flere steder i landet været initiativer for at udplante ålegræs – herunder i Århus å. Ålegræs, der engang dækkede store arealer, er dels en potent carbon-sink – altså indfanger af CO2, som bliver aflejret og bundet i sedimentet og dermed fjernet fra atmosfæren. Dels er det med til både at ilte og stabilisere bunden ved hjælp af dets hurtigt-voksende og vidt forgrenede rodnet, hvilket tillige kan afhjælpe problemet med iltsvind og bunddød.

Er man mere interesseret i vrag, er der fjernelse af de såkaldte spøgelsesnet (ghost net på engelsk), som mange skibsvrag er viklet ind i til fare for både det marine liv – eftersom garnene fisker videre – og for besøgende dykkere, der også risikerer at hænge fast i net og liner, et faremoment der øges betragteligt, der hvor sigten er begrænset.

Som følge af de tiltagende klimaforandringer er der også flere arter, både over og under vandet, der vandrer nordover og kommer til vore farvande. Det kan være både godt og skidt. Fiskerne synes således at glæde sig over, at de nu kan fange større mængder af blæksprutter som erstatning for anden fangst, der ikke længere er muligt. Og det er da spændende og opløftende, at vi nu atter kan se tunen springe i danske farvande, om end det er usikkert, om det er klima-relateret og ikke et resultat af en langsigtet frednings indsats.

Bekymrende er det dog, at invasive arter såsom penselklippekrabbe, Stillehavsøsters og andet nu truer de lokale bestande og arter, og det kan vi dykkere være med til at holde øje med, da der ikke er så mange andre, der regelmæssigt kommer i havet. Det kræver selvfølgelig, at man har et vist artskendskab, men det er jo interessant nok i sig selv at vide, hvad det er man har med at gøre eller har indfanget på et foto, eller givende at finde ud af det.

Der er også observationer, vi kan indberette, uden at det kræver nogen videre detaljeret artskendskab, såsom indrapportering af søpindsvin som beskrevet i dette nummer eller syge eller døde havpattedyr til Beredskabet for Havpattedyr, som vi kort beskrev i forrige udgave.

Listen fortsætter. Der er nok af meningsfulde aktiviteter og projekter at vælge imellem.

— Peter Symes 
Redaktør

Annonce