Tilpasninger af adfærd sætter dyr i stand til at klare ændringer i miljøet. Forskning i sådanne tilpasninger har fokuseret på dyreliv på land- i og ferskvands, men få organismer oplever miljøvariationer så ekstreme som dem, der lever i kystzoner, hvor fysiske og sociale forhold kan ændre sig dramatisk på få øjeblikke.

Det gælder i høj grad for rejer der tilbringer det meste af deres livscyklus i klippebassiner langs kysten. Disse bassiner varierer meget i størrelse og hvor meget mad de indeholder.

For at studere, hvordan dette foranderlige miljø kan få rejer til at ændre adfærd, indsamlede Dr Alex Thornton fra University of Exeter i Penryn, Storbritannien og hans team almindelige rejer og græsrejer og anbragte dem i akvarier. I den ene ende af akvariet var der noget føde, som de skulle prøve at finde frem til.

I nogle tilfælde var maden gemt bag en barriere med et enkelt hul i, hvilket tvang rejerne til at tage en omvej for at nå frem til maden. I andre tilfælde var maden gemt under en lille kasse, som rejen måtte flytte for at kunne få fat i maden.

Holdet testede rejerne i en række forskellige opsætninger, for at se om de ændrede adfærd. Rejerne var enten store eller små. Nogle gange var de alene, andre gange var de i en gruppe på 16. Nogle gange var rejerne sultne, nogle gange var de mætte.

Både størrelse og sult var faktorer der kunne få rejerne til at ændre adfærd, men kun under visse omstændigheder.

”Er rejen alene, er størrelsen vigtig. Små rejer har en større tendens til at være opfindsomme”, siger Thornton. ”I en gruppe, lader størrelsen ikke til at betyde noget, og det er istedet sulten, der driver dem.”

Drevet af sult

Når rejer blev testet enkeltvis i den rumlige opgave, havde små rejer markant mere succes end store individer, uanset hvor sultne de var. I modsætning hertil var sult den vigtigste drivkraft for innovation, når rejer blev testet i grupper. I både de rumlige -og manipulationsopgaverne var der uforholdsmæssig stor sandsynlighed for, at sultne individer lykkes, mens størrelsen ingen rolle spillede.

Lille og hurtig

I den rumlige opgave var der mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at små rejser ville lokalisere føden sammenlignet med deres store modstykker og de var væsentligt hurtigere til at nå barrieren. Små individer nåede tillige barrieren endnu hurtigere, hvis de tidligere havde deltaget i opgaven, hvilket tyder på, at tidligere erfaringer kan have øget motivationen. Imod forskernes forventninger fik madmangel ikke rejerne til at ændre adfærd, hvilket tyder på, at succesrige rejer ikke var drevet af et behov for at afhjælpe umiddelbare underskud i deres energiressourcer.