Resterne af et middelalderskib fra det 13. århundrede og dets last blev fundet ud for Dorset-kysten af marinarkæologer fra Bournemouth University.
At vraget stadig er bevaret er en ekstrem sjælden hændelse, og der findes ingen andre kendte vrag af havgående skibe fra det 11. til det 14. århundrede i engelsk farvand. Opdagelsen gør dette til det ældste engelske vrag, hvor skrogrester kan ses, skriver Bournemouth University.
Skibsvraget er blevet bevaret på grund af unikke miljøfaktorer, siger marinarkæologer, der nu udgraver og analyserer fundet.
"Der findes meget få 750 år gamle skibe tilbage, som det vi nu har fundet, og derfor er det et ekstremt lykketræf at have opdaget et så sjældent eksemplar som dette og at det er i så god stand," udtalte marinarkæologen Tom Cousins fra til Bournemouth University. "En kombination af vand med lavt iltindhold, sand og sten har hjulpet med at bevare den ene side af skibet hvor skroget kan tydeligt ses."
Skibet fra det 13. århundrede og dets last af middelalderlige Purbeck-sten er fascinerende, fordi det er det ældste engelske vrag hvor man stadig kan se rester af skroget
Duncan Wilson, Chief Executive of Historic England
Fartøjet er klinkbygget—dvs. lavet af overlappende planker af træ—og var lastet med Purbeck-sten.
Brudt på Isle of Purbeck på Englands sydkyst er Purbeck-sten en type kalksten der består af tætpakkede skaller af ferskvandssnegle. Stenen omtales også som Purbeck-marmor og er kendt for sine høje glans når den bliver poleret.
Skibsvraget omtales som 'Morter-vraget', da meget af lasten indeholdt i vraget også omfatter flere mortere af Purbeck-sten, som er store sten, der bruges af møller til at male korn til mel.