Annonce

Egypten lemper restriktioner for fotografering

Egypten lemper restriktioner for fotografering

lør, 06/08/2022 - 20:07
Sektion

Det Egyptiske Turistministerium har bekendtgjort at amatør fotografi nu er tilladt i landets offentlige rum.

Sphinx and Giza pyramids
Sphinx og Giza pyramiderne

Hvor mange af os der har været på dykkerrejse til det Røde Hav og Egypten har egentligt været klar over at det åbenbart ikke har været tilladt at fotografere i det offentlige rum i Egypten uden at søge tilladelse derom.

I hvert fald har både landets egne indbyggere og tilrejsende turister har længe klaget over at myndighederne har afkrævet sådanne tilladelser og at fotoudstyr i nogle tilfælde endda er blevet beslaglagt selv i tilfælde hvor de påkrævede tilladelser faktisk forelå.

Den ansvarlige minister, Minister of Tourism and Antiquities Khaled El-Enani har derfor nu bekendtgjort at  'foto enthusiaster', udlændinge bosat i Egypten samt turister fremover vil være istand til at tage billeder i offentlige rum uden tilladelse og uden at der må stilles spørgsmål derom fra myndighedernes side.

"Det vil være tilladt at fotografere og filme med alle slags apparater, fra film-kameraer, digitale kameraer samt video uden at der længere skal erlægges en afgift.  Forhåndstilladelser til at fotografere er heller ikke længere påkrævet", sagde ministeren.

Tre slags fotografi

I et telefonisk interview, der blev foretaget af TV-stationen MBC Egypt, forklarede ministeren endvidere at tre slags fotografi nu var udtrykkeligt tilladt.

Den første slags vedrører egyptere, fastboende udlændinge samt turister som er 'foto-enthusiaster' —hvilket vi må antage indbefatter de allerfleste dykkerrejsende.

Den anden slags er udenlandske journalister og medier som skal indhente tilladelse fra 'State Information Service' som vil definere de relavante bekendtgørelser og regler for udstedelse af licenser til medlemmer af pressen.

Den tredie slags er specifik for film producenter som vil blive opkrævet afgift for at filme inde i egyptiske arkæologiske og 'turist-mæssige' (hvad der ellers menes med det) lokaliteter

Resterende restriktioner

Der vil fortsat være begrænsninger for fotografering af børn samt reklame fotografi.  Det understreges desuden at “det er fuldstændig forbudt at tage eller dele fotos der på den ene eller anden måde kan skade landets image”.

Kilde(r)
“El-Hekaya” program broadcast on MBC Egypt
Annonce