Annonce

Eifel: Vulkanske Søer i Tyskland

Hvordan opstod de unikke søer i den vulkanske Eifel-region i Tyskland? Kort fortalt, blev de dannet i en eksplosion af vanddamp, da lava fra et hot spot under området mødtes med grundvandet for tusinder af år siden. Eksplosionen skabte et krater, der sidenhen blev fyldt med regnvand. Derfor er vandet virkelig klart og sigtbarheden i søerne fremragende. Undervandsfotograf og forfatter Claudia Weber-Gebert giver os et indblik i denne smukke undervandsverden.

Aborre. Fiskestime og ferskvandsvegetation spejler sig i søens overflade. Foto: Claudia Weber-Gebert
Aborre. Fiskestime og ferskvandsvegetation spejler sig i søens overflade. Foto: Claudia Weber-Gebert

Contributed by

Verdenen under disse søers overflade har været næsten glemt, eftersom dykning i området blev forbudt i 1970’erne. De vulkanske søer er meget dybe og kolde, og eftersom der indtraf mange dykkerulykker i de tidlige år, fik det de lokale myndigheder til at nedlægge forbud mod dykning i søerne.

Billede
Aerial view of the maar lakes in Volcanic Eifel. Photo by Claudia Weber-Gebert
Luftfoto af søerne i den vulkanske Eifel-region. Foto: Claudia Weber-Gebert

Jeg har kendt disse søer siden min barndom, hvor familien tilbragte mange søndage om sommeren med at svømme og sejle her. Så jeg vidste allerede, at vandet var ret klart, og mig bekendt var der ingen som havde skrevet en bog om disse søers undervandsverden. Men som allerede nævnt var dykning ikke tilladt, og da myndighederne ikke var indstillet på at give mig tilladelse dertil i forbindelse med mit bogprojekt, besluttede jeg at gøre det ved at fridykke.

Dette var ikke en let opgave, når man er vant til at fotografere under vandet iført dykkerudstyr, og ved brug af et større undervandshus med flash. For at lette forehavendet, besluttede jeg derfor at fotografere uden brug af flash, og alene gøre brug af naturligt lys.

De vulkanske søer er ofte kaldt Eifel regionens blå perler og på luftfotos fremstår de da også som smukke blå cirkler, der indbyder til at hoppe i vandet. Hvilket jeg så gjorde. Jeg har snorklet i søerne siden 2014 med henblik på at tage fotos til mit bogprojekt om søerne, og dele denne fascinerende undersøiske verden med alle dem, der ikke selv har mulighed for at stikke hovedet ned under underfladen.

Billede
Dragonfly laying its eggs underwater. Photo by Claudia Weber-Gebert
Guldsmede lægger sine æg under vand. Foto: Claudia Weber-Gebert

Hver sommer greb jeg enhver mulighed for at køre til en af søerne eller en tilstødende flod for at tage undervandsbilleder eller over-under fotos. Jeg fandt vidunderlige scener og en række arter, inklusive fisk, frøer, tudser, insekter og endda skildpadder. Jeg svømmede rundt i en eventyrlignende verden med undervandsskove af åkander, hvor lyset dansede i et magisk spil under vandoverfladen, og jeg nød hver eneste dag, jeg var i vandet. Jeg var velsignet med møder med livet under vandet, såsom en guldsmed, der lægger sine æg under vandet, eller stimer af aborrer, der kom mig i møde og omsluttede mig. Hver dag, jeg tilbragte i vandet, var fyldt med så mange vidunderlige øjeblikke med fisk og andet ferskvandsliv.

Desværre så jeg også en del ødelæggelse og masser af affald, endda en motorcykel. Men hey, jeg skrev en bog, så jeg kunne få det bedste ud af situationen ved at inkludere et kapitel om miljøbeskyttelse for at uddanne og informere læserne. Desuden kunne jeg inkludere en sammenligning af egne fotos og observationer taget i 2015 og senere i 2018 af samme site, for at vise ændringerne over tid og nødvendigheden af at gøre noget for miljøet.

Genfundet fascination

Men for det meste fandt jeg vidunderlig natur at fotografere. Vandrere, der gik forbi, spurgte mig ofte, hvad jeg lavede – det samme gjorde lokale beboere, som spurgte, om der var noget at se dernede i vandet, mens de smilede uforstående. Og de blev forbløffede, da jeg beskrev den rige, farverige undervandsverden, som jeg fandt dernede. De havde aldrig set deres lokalområde i det lys før og fra det synspunkt. Selv min redaktør kendte ikke til de fascinerende undervandslandskaber, til trods for at han er vokset op på egnen.

Billede
Waterlilly pads reach up toward the surface. Photo by Claudia Weber-Gebert
Åkandernes flydeblade strækker sig op mod overfladen. Foto: Claudia Weber-Gebert

Søerne kan selvfølgelig ikke sammenlignes med de tropiske rev, der findes i eksotiske have rundt om i verden, men området har sin egen medfødte skønhed. De dominerende farver er blå og grønne, og forekommer i et væld af nuancer fra dybe nuancer til en caribisk turkis, og her er masser af fisk, der piler ind og ud gennem grenene på væltede træer. Da søerne er omgivet af naturreservater, forbliver væltede træer, hvor de er faldet, hvorefter de fungerer som gemmesteder.

Selvom der ikke er noget Loch Ness-monster eller andre eksotiske skabninger i disse søer, findes der her over 400 fiskearter. Så min bog er fyldt med undervandsbilleder og over-under fotos, der indbyder læserne til at tage på en rejse gennem den vulkanske Eifel-region. Jeg har inkluderet geografiske koordinater samt en beskrivelse af de forskellige steder og nogle gode historier om monstrene, som ifølge overleveringer skulle findes i søerne.

 

Billede
Pike patrolling amid fronds of watermilfoil. Photo by Claudia Weber-Gebert
Gedder patruljerer blandt blade af tusindblad. Foto: Claudia Weber-Gebert

Det var faktisk en befrielse at udføre dette projekt ved blot at fridykke og ikke være belemret og tynget af en masse udstyr, at kunne færdes stille i dette specielle miljø, være ét med naturen, accepteret af dyrene, og i fred med mig selv sidst på dagen.

Billede
School of European perch. Photo by Claudia Weber-Gebert
Stime af aborrer. Foto: Claudia Weber-Gebert

Regionen er kendt for sine vandrestier, som mange turister besøger om sommeren for at udforske naturen omkring søerne og dalene med krystalklare vandløb. Hvis du lægger vejen forbi den vulkanske Eifel-region, så husk at medbringe din maske og finner så du får mulighed for selv at se den skjulte skønhed under vandoverfladen. Husk blot at bruge de etablerede adgange til vandet, aldrig søernes naturlige bredder som er skrøbelige!

Claudia Weber-Gebert er en undervandsfotograf og skribent bosat i Tyskland. Hendes hjemmeside findes på: design-buero.org/Unterwasser-Fotografie.

Annonce