Svenske marinarkæologer har identificeret vraget af Äpplet, det længe forsvundne søsterskib til krigsskibet Vasa fra det 17. århundrede, oplyser museet Vrak.
Äpplet som var bestykket med 64 kanoner da blev søsat i 1629 blev bygget af samme skibsbygger som det berømte 69 meter lange Vasa som nu er udstillet på Vasamuseet i Stockholm, hvor det nu udgør en af Sveriges mest populære turistattraktioner.
Marinarkæologer fra det svenske museum Vrak, der som navnet angiver, omhandler vrag har i flere omgange samarbejdet med den svenske flåde om at undersøge et stræde ved Vaxholm, en ø i Stockholm's skærgård. I december 2021 fandt man så et enormt skibsvrag.
Dele af skibssiderne var faldet sammen på havbunden, men skroget var ellers bevaret op til et nedre kanondæk. De sammenfaldne sider havde kanonporte på to forskellige niveauer, hvilket indikerede at der var tale om et krigsskib med to kanondæk.
Dimensioner, konstruktionsdetaljer, prøver af tømmer og arkivmateriale pegede alt sammen i retning af, at det var Äpplet, Vasa’s søsterskib man havde fundet. "Pulsen røg i vejret da vi så, hvor lig vraget var Vasa. Både konstruktionen og de store dimensioner føltes meget bekendte. Håbet at vi havde fundet et af Vasas søsterskibe blev vakt", siger Jim Hansson, marinarkæolog ved Vrak.
Fundet af Äpplet giver vigtig ny viden.
“Med Äpplet kan vi føje flere vigtige brikker til det puslespil som udgør udviklingen af svenskt skibsbyggeri. Og det er først nu vi for alvor kan undersøge forskellene i Vasas og Äpplets konstruktion," udtaler Jim Hansson.
“Dette fund vil hjælpe os til at forstå, hvordan de store krigsskibe udviklede sig fra det ustabile Vasa til sødygtige fartøjer, der kunne dominere Østersøen - en afgørende faktor for Sveriges opståen som stormagt i 1600-tallet," fortæller Patrik Höglund som er en anden af museets marinarkæologer.
Äpplet blev færdiggjort i 1629 af skibsbyggeren Hein Jacobsson. Han havde bygget Vasa året før og mistænkte, allerede før skibet blev søsat, at Vasa var bygget for smalt og derfor sandsynligvis ville være ustabilt. Så Äpplet blev bygget bredere, med en lidt anderledes skrogform.
Da Sverige kom med i Trediveårskrigen, var Äpplet blandt de skibe, der sejlede mod Tyskland. Hun havde omkring 1.000 mand om bord, hvoraf 900 var soldater. Efter krigen var skibet i aktiv tjeneste indtil 1658. Hun var sandsynligvis inaktiv det meste af tiden - større skibe blev sjældent brugt, fordi de var dyre at vedligeholde, de sejlede ikke så godt og var sværere at manøvrere end mindre skibe.
I 1658 blev Äpplet inspiceret, og det blev vurderet, at skibet ikke længere var i en sådan stand, at det var rentabelt at reparere det. Skibet blev sænket året efter.
Allerede i midten af 1500-tallet påbegyndte den svenske flåde arbejdet med at spærre et smalt stræde ud for Vaxholm. Derfor blev mindst ti store svenske krigsskibe bevidst sænket på stedet i løbet af 1600-tallet og af dem var Äpplet.
Der er dykkerforbud i området, hvor vraget ligger.