Søgne: Et kulinarisk eventyr i Norge

Sensommersolen varmer, og en let, varm brise fra øst lover os en behagelig sejltur. Vi er i Søgne på One Ocean Dive Resort, og ejeren Carlo Golfetto, den italienske pastakonge, byder os velkommen til weekendens kulinariske eventyr – Diving Culinary Event.

Jeg smiler for mig selv, når jeg tænker tilbage på den første gang, vi besøgte Carlo. Som sædvanlig havde vi medbragt primus og suppe på dåse, en dykkerdelikatesse i vores øjne og perfekt at tilberede på båden mellem dykkene. Carlo kiggede overrasket på os, smilede bredt, rullede med øjnene og gestikulerede på den italienske måde.

”Nej, nej, nej, nej, I behøver ikke tage frokost med. Dette er ikke en norsk båd, det er en italiensk båd!” udbrød han på engelsk med en charmerende italiensk accent. ”Frokost er inkluderet, bare rolig!”

Efter det første dyk forstod vi, hvad han mente. Frisk pasta kogt om bord. Al dente. Hjemmelavet pastasauce. Parmesanost. Hvidløgsbrød. Alt sammen serveret på fint, hvidt porcelæn. Afsluttet med ægte italiensk espresso. Efter denne oplevelse savnede vi ikke dåsesuppen.

Et kulinarisk eventyr

Carlo har drevet dykkercenter i Norge i 30 år, men har stadig en charmerende sydlandsk facon. Han er kendt for sine lækre frokoster om bord på dykkerbåden, men det vidste vi ikke, første gang vi besøgte ham i Søgne. 

Da han annoncerede et Diving Culinary Event, var vi hurtige til at tilmelde os, og nu glædede vi os til nye smagsoplevelser og gode tips. Carlo fortæller, at der selvfølgelig vil blive dykket i løbet af den lange weekend, og at vi selv kommer til at samle meget af det, vi skal spise. Havet er fuldt af delikatesser. I løbet af weekenden lærte vi også, hvordan man åbner kammuslinger, og hvordan man tilbereder det, vi har fundet.

Enkel dykning, enkle smage

Carlo kigger på mig, mens jeg fumler med at få mit udstyr på. ”Dykning skal være nemt. Ligesom en god pastasauce. Enkle smage er det bedste. Lad være med at gøre det så kompliceret,” siger han på charmerende engelsk-italiensk.

Dagens første dyk er på en væg, der ender ved den hvide sandbund på 20-25 meters dybde. Der er masser af kammuslinger hernede. Vi skal kun bruge 3-4 stykker hver for at kunne prøve forskellige varianter på grillen, når vi kommer tilbage, så vi lader de mindre blive tilbage. Nogle af de store bliver også liggende fremme – hvis man kun plukker hver tredje kammusling, man finder, bliver der nok tilbage til, at de ikke forsvinder.  

Kammuslinger er underlige på den måde, at hvis de alle bliver indsamlet, er det ikke sikkert, at der kommer flere op fra dybere vand. De vil gerne formere sig, men hvis de opdager, at der ikke er kammuslinger i et område, så svømmer de et andet sted hen. For de kan faktisk svømme – det, og mange andre sjove ting, lærte vi i løbet af dagen.

Bunden af væggen er fyldt med blåstakke. Nogle af dem er ret aggressive, men vi lader dem være i fred, selv om man kan lave en lækker fiskesuppe af gylter. I denne weekend skal vi samle, plukke og høste, ikke jage og harpunere. Blåstakkene ser glade ud, mens vi svømmer videre.

Lidt senere tager vi elevatoren op til båden. Snart nyder vi Carlos fantastiske, friske pasta i solen på en nærliggende ø, mens flaskerne bliver fyldt fra flaskebanken på båden. Vores hund Echo, som selvfølgelig er en italiensk bergamasco, er træt af at være divemaster og forsvinder ind mellem træerne. Hans pjuskede pels får ham til at ligne en rastafari. 

Området er oversået med små øer, hvoraf mange har en anløbsbro, hvor man kan ligge og tilberede og spise frokost. Nem dykning, det er nemt at blive forkælet. Endnu en fantastisk væg efter frokost, og så tøffer vi tilbage i solskinnet med dagens fangst klar til tilberedning. Det er nemt at blive forkælet, og vi lader os heller ikke det sige to gange – vi nyder bare oplevelsen.

Da båden er fortøjet ved molen ved Åros Feriesenter, tænder Carlo op i grillen. De kulinariske oplevelser er ikke slut, og selv om vi stadig er ret mætte efter frokosten, går der ikke lang tid, før lækre dufte breder sig i luften, og sulten igen melder sig. 

Carlo viser forskellige skaller og muslinger frem og fortæller os, hvilke der er delikatesser, og hvilke der lige så godt kan blive liggende på bunden. Vi sidder i solen på molen og lærer, hvordan man åbner kammuslinger, renser og tilbereder dem, så den friske urteblanding, Carlo har lavet, kommer til sin ret. Vi prøver forskellige smage, hvor kammuslingen er konge, drikker hvidvin og kold pilsner og håber, at vores maver ikke bliver mætte, og at dagen aldrig slutter.

Mozzarella med skinke

Dag to starter som den første. Solskin. Let vind. Glade mennesker. Ude på havet tøffer vi af sted mod dagens første dyk. Retningen er sydvest, og vejret tillader det meste. Gad vide, hvad vi finder at spise i dag? Carlo har en overraskelse med til os: Mozzarella-manden. 

Vi får selskab af Andrea Maggioni, som elsker ost så meget, at han har startet sit eget ostemejeri i Lillesand. Her laver han absolut alt selv, i hånden, fra bunden. Han henter komælk fra en nabogård og producerer sin egen mozzarella. En klassiker med et norsk touch og masser af italiensk kærlighed – con amore. Der er minimal emballage for at gøre det så naturvenligt som muligt. Og nu er han her hos os. Han skal ud at dykke.

Efter en dejlig svømmetur langs en væg med flere terrasser når vi et lavvandet plateau. Bunden er sandet, og vandet er varmt. Knivmuslinger og rejer flygter væk fra os, mens vi svømmer ind mod kysten. De er for små til at blive spist og får lov at være i fred. Dykkerbåden er allerede fortøjet ved molen, og vi får lov til at hjælpe Andrea med at tilberede frokosten. Alt foregår i det lille køkken om bord på dykkerbåden. Han kommer med frisk mozzarella, som bliver fladet ud til en tyk pandekage. Derefter fordeles lufttørret parmaskinke og hjemmedyrket rucola, inden det hele rulles sammen. Kokkekniven kommer frem, og rullen deles i indbydende portioner. En delikatesse.

Smagsoplevelsen fuldendes med lidt egenimporteret olivenolie fra Italien, som Andrea har i en umærket flaske. En hemmelighed. Lidt flagesalt drysses på toppen, og vi får endelig lov til at smage. Der er to smagsvarianter, en almindelig og en røget mozzarella. Stemningen er andægtig, da vi tager den første bid. Den friske ost smelter i munden og får smagsløgene til at hoppe og lave hjul af glæde. Så enkelt – og så godt. Echo følger ivrigt hver bid med øjnene... men der er ingen rester. 

Muslinger og ricotta med kaffe

Dagens andet besøg under overfladen byder på endnu en fantastisk væg. Vi finder flere kammuslinger og et par krabber. Tilfredse efter en god dykkerdag lægger vi til ved molen ved centret, rydder udstyret væk og gør os klar til eftermiddagens kulinariske oplevelse, som fortsætter om bord på båden. I dag er det pasta med muslinger i hvidvinssauce. Carlo tager os med ind i det lille køkken og viser os, hvordan muslingerne tilberedes og smages til. 

Man kan plukke sine egne muslinger, men da de nogle gange kan indeholde algetoksiner, skal man tjekke muslingehotlinen. Det har Carlo gjort, og det blev ikke anbefalet at spise en masse muslinger i området. Da Carlo regnede med, at vi ville gøre netop det, bestilte han muslinger fra en lokal leverandør. De er testede og i orden. Godt det samme, så gæsterne ikke får dårlig mave.

Carlo har styr på pastaen. Når han siger ”tre minutter nu”, er det fordi, der er præcis tre minutter tilbage. Ikke tre og et halvt. Det skal være perfekt. Den italienske stolthed skinner igennem, når den bliver serveret, og den smager skønt med friske muslinger. Dagen er tæt på at være perfekt. 

Da desserten kommer, er vi ved målstregen – den berømte glasur på kagen. Andrea serverer hjemmelavet ricotta med italiensk kaffe kærligt foldet ind i den hvide, cremede blanding. Det er perfekt. Vi sidder længe og ser på solnedgangen, før vi går ind. En godnatdrink og så i seng. Det har været en lang dag fuld af indtryk, både over og under vandet. Smagsløgene har fået nok, og nu har kroppen brug for søvn til at fordøje det hele.

Makrel og vragdele

Kan det blive bedre? Ja, det kan det faktisk. Når solen står op på tredjedagen, er havet blankt som et spejl. Skyfrit. Der er snak om et vragdyk. Jeg er ikke vragfan, og man må ikke spise fisk og skaldyr, der er plukket fra vrag. Alligevel vil jeg gerne se noget andet end smukke vægge, så et vrag kunne faktisk være et godt valg i dag. Da vejret er fint, har vi masser af muligheder. Flere af vragene uden for Søgne ligger i hårdt vejr og kan kun dykkes, når forholdene er gode. I dag er alt perfekt.

Vi beslutter os for at besøge Monsøy-vraget, et 18 meter langt vrag af en træfiskerbåd bygget i 1933. Vraget er delvist intakt og står på sin køl på 27 meters dybde. Vi går ned langs en mur og finder uden problemer det fine vrag på sandbunden. Efter et par omgange følger vi klippen videre og finder en flot, stejl væg med en smuk tangskov på toppen. Sikkerhedsstoppet er langt, og der er masser af fine ting at se på. Da vi når toppen, er vi alle mere end tilfredse. Og sultne. Måske har Carlo en ny, hemmelig anløbsbro på en lille ø? Det er næsten tid til frokost. Men først skal vi have noget at spise. Vi har ikke taget noget med på dykket! 

Heldigvis har Carlo en plan, og fiskeredskaberne kommer frem. Hvis vi får nogle makreller, vil det være perfekt til frokost – og makreller fik vi! Carlo laver en sauce til gårsdagens muslingemiddag og udmærker sig med en ekstra variation, en krydret sauce med hvidløg og chili, der har simret i olivenolie.

Det sidste dyk overgår alle forventninger. Et vidunderligt naturdyk i den yderste ende af skærgården, hvor man kun kan dykke, når forholdene er perfekte. Ligesom i dag er havet roligt, så langt øjet rækker. Under vandet finder vi store tangskove og flere spektakulære kløfter med dødemandshænder og et myldrende dyreliv. Noget af det bedste, vi har oplevet! Vi er fulde af både naturoplevelser og kulinariske indtryk, da vi lægger til i havnen. Og vi har stadig dagens sidste måltid at se frem til... Den oplevelse vil jeg lade dig fantasere om. Vi vil ikke gå glip af Diving Culinary Event i 2024!